fbpx

Hvad skal jeg spise for at tabe mig?

Det er nok et af de hyppigste spørgsmål, når jeg møder kursister, klienter og alle andre mennesker ude i verden.

Derfor bruger jeg en del tid på at tale om netop hvad du kan spise for at opnå et vægttab. Det handler om at intet er forbudt i forbindelse med et vægttab.

For er der en ting som er sikkert, så er det, at forbud kun øger trangen til at gøre det modsatte.

Jeg ved i hvert fald godt hvilke, tanker jeg får, det øjeblik jeg siger til mig selv, at der er noget jeg ikke må få.

Jeg bliver en smule panisk.

Bare tanken om at jeg ikke må spise, det jeg har lyst til, gør at jeg tænker endnu mere på det jeg ikke “må”.

Det er ikke meget anderledes for de kursister der kommer hos mig.

Opnår vægttab selvom hun drikker rødvin og spiser chokolade

Jeg har en kursist som er meget social, og ofte har gæster, hvad enten det er til kaffe eller middag.

Og netop her har hun prioriteret, at det ville hun fortsætte med, selvom hun skulle tabes sig adskillige kilo.

I stedet for at tale om forbud, har vi stedet talt om mængder.

Og netop det er årsagen til at hun har et fint vægttab, og aldrig taler om at falde i eller forbud.

At hun taber sig handler IKKE om de fødevarer hun spiser, men at hun er i kalorieunderskud.

Kalorieunderskud er det vigtigste for et vægttab

Vægttab handler udelukkende om, at du skal forbrænder mere, end du indtager.

Det kan du gøre på to måder enten ved at stige i træningsvolume eller spise mindre. For mange er det en kombination.

Men det er ikke hvad du skal spise, men at komme i kalorieunderskud.

Det kan du også være i ved kun at spise Nutellamadder.

Det eneste MUST med Nutellamadderne er, at du ved hvor mange Nutellemadder, du kan spise og stadig være i kalorieunderskud over tid.  

Vi lader den lige stå et øjeblik…. og tænker lidt på Nutellamadder.

Prøv så at mærke hvad tanken om at gå på “slankekur” og stadig kunne spise Nutella føles? (eller det du normalt forbyder dig selv)

Føles det ikke rart og trygt, hvis du altså kan lide Nutella. Men jeg er sikker på, at du forstår pointen alligevel.

Så svaret på dit spørgsmål: “Hvad skal jeg spise for at tabe mig?” er: Præcis det du vil i de mængder der sikrer dig et kalorieunderskud over tid.

Der er ingen forbudte fødevarer

Så der eksisterer ikke forbudte elle dårlige fødevarer i forbindelse med et vægttab. Eller generelt.

Det handler udelukkende om mængder for at kunne være i kalorieunderskud.

Alle fødevarer kan i tilpassede mængder indgå i en varieret kost mhp. på vægttab.

Er det ikke befriende at tænke på?

At du kan tabe dig, uden at du skal sige farvel til dit gamle liv og starte et helt nyt med en masse restriktioner og forbud.

Som i øvrigt ikke holder for ret mange.

Ja bare spørg mig, dig selv, din veninde, din mor….

Nu sidder du måske tilbage og tænker:

Hun siger jeg kan spise alt, men hvorfor ender jeg så alligevel KONSTANT i slikskålen, og får spist for meget?

Det kan jeg hjælpe dig med. For det kræver langt mere end bare at tage sig sammen.

De bedste hilsener
Louise
>>Skriv en mail nu<<

Se hvad jeg kan tilbyde dig i Roskilde her eller Online her!

GRATIS TIL DIG:

Du er velkommen til komme med i Fællesskabet MOD Madstress og Overspisning på Facebook
>>Anmod om medlemskab nu<<