fbpx

Louise Mansø

Du fortjener at spise mad med nydelse og god samvittighed.

Jeg hedder Louise Mansø. Jeg kan hjælpe dig med at få en kærlig og sund livsstilsændring, hvor du bryder dine overspisninger, så du kan spise med god samvittighed og nydelse.

Jeg brænder for at hjælpe særligt kvinder med at få et afslappet og mere kærligt forhold til sig selv, og ikke mindst den mad de spiser. Det giver mere overskud og energi, til alt det andet livet bringer.

En passion som er opstået, fordi jeg selv har været der. Jeg har selv levet et liv, hvor slankekure og madreligioner har fyldt alt for meget i mit liv. Et liv hvor jeg konstant enten underspiste eller overspiste. Et liv der var fyldt med skyld, skam og oceaner af dårlig samvittighed.

Min Vægttabsrejse

Min egen overvægt kom i løbet af få år i starten af 00’erne. Jeg levede et liv med meget stress og blev samtidig røgfri pga. en kæreste. Cigaretterne blev erstattet af mad. MEGET mad. Problemerne blev forværret i takt med, at jeg blev større.

I 2004 startede min vægttabsrejse, og gennem årerne har jeg tabt over 40 kg, plus alle de gange jeg har tabt 5-10 kilo. Jeg har stor personlig indsigt i, hvordan det er at være overvægtig, og hvordan det er at være fyldt med skam og dårlig samvittighed.

Jeg ved, hvor hårdt det er at skulle tabe sig, både mange kg, men også de nærmest obligatoriske 5-10 kg, som du måske også jagter.

Du kan læse min vægttabsrejse frem til 2017 HER!

Jeg kender dine frustrationer

Jeg ved, hvor frustrerende det er at føle skam, fordi den påståede viljestyrke gang på gang fejler. Og endnu en slankekur ender med et nederlag.

Derfor har jeg gennem årene haft en stigende interesse for ernæring og sundhed, og derfor kunne jeg i 2017 skrive Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i sundhedsfremme, forebyggelse og formidling på mit CV.

Det er meget mere end kost

Jeg er siden 2017 blevet mere og mere nysgerrig omkring menneskets adfærd. Hvorfor det er så svært at tabe sig? Derfor har jeg de forgangne år suppleret mit CV med VaneCoach, Sensevejleder, Supervisor i Mad & Følelser samt Overspisningscoach.

Louise Mansø (f.1975)

Uddannelser:

OverspisningsCoach v/Morten Elsøe og Anne Gaardmand (2019)
Supervisor i Mad & Følelser v/Psykolog Mette Holm (2019)
Sensevejleder v/ScandiSense (2019)
VaneCoach v/Morten Elsøe og Anne Gaardmand (2018)
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed (2017)
SOSU-Hjælper (1998)

Bopæl: Ballerup.

Civil status: Gift med Morten og mor til Mads fra 2014.

FunFact: Spiser meget sjældent broccoli og elsker True Crime.

Hvad er en VaneCoach?

Kender du ikke det, at du siger til dig selv, at i morgen skal du i fitnesscenteret, men efter 14 dage er du stadig ikke kommet afsted?

Det er helt almindeligt. Grunden til at det ikke lykkes for dig at komme afsted er, at du ikke har fundet dit hvorfor eller gjort det konkret.

Hvorfor skal jeg i fitnesscenteret? Hvornår skal jeg afsted? Hvor længe skal jeg være der?

Som Vanecoach har jeg fokus på, at du selv finder frem til, hvordan det kan ske. Det er den eneste måde at vaner kan vare ved. De skal være bæredygtige, konkrete og give mening for dig.

Hvad er en OverspisningsCoach?

Overspisningscoach er en overbygning af VaneCoach.

Her arbejdes der bl.a. med at:

  • Du  går fra kaotiske til stabile måltidsmønstre.
  • Du lære at spise efter sult, mæthed og nydelse.
  • Du lære at spise efter egne principper og ikke sociale regler.
  • Du slipper rigide madregler og får et mere fleksibelt forhold til mad.

Som OverspisningsCoach har jeg fokus på, at du får fyldt din værktøjskasse op, så du kan håndtere og slippe fri af din overspisning.